Title:
Tobias Dybvad - Levemand 2022
Venue:
Farvergården 19 5000 Odense, Denmark
Show Name:
Tobias Dybvad - Levemand 2022
Host:
Magasinet
Artists:
Date & Time:
MAY 11 AT 1 AM – MAY 11 AT 3 AM UTC+08
Show Description:
Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet?, spørger Tobias Dybvad i sit nye stand-up show Levemand.
Showet hylder det positive livssyn, bl.a. gennem historier om hans eget opgør med den ‘indre dumme stemme’.
“Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,? giver Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet.
Levemand bliver et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Dybvad til en af landets mest populære komikere.
De fleste af os kender nok typen, der fortæller historier om engang for 7 år siden, hvor de fik en bøf, der var for gennemstegt – ‘eller vent, måske var det året før’?
Mange af os indeholder sikkert en flig af den tendens – i en eller anden grad. Det fede er at tage sig selv i det, bremse sig og grine af det.
‘Hvis du en dag står i en lang kø, du er stresset og du synes, at det er super træls, så prøv at lade være med at fortælle andre mennesker om det efterfølgende. Lad være med at trække lorten med gennem hele din dag. Man bliver oprigtigt et gladere menneske af det’, mener Tobias og springer videre til et nyt emne: ‘Vi kommer ikke uden om også at snakke om døden. Døden kan jo meget effektivt huske os på at leve livet, når den rammer en tæt på, eller hvis den bare lige truer med at kigge forbi.
en kunne det ikke være fedt, hvis man selv kunne skabe sig en dejlig og glad tilværelse – uden at man behøver en eller anden grim diagnose’?
Uanset hvor positiv Tobias bestræber sig på at være, så skal han også være den første til at skrive under på, at man også sagtens kan blive FOR positiv: ‘Det gør jeg hele tiden! Nogle gange er jeg så forhippet på at forvente det bedste af livet – jeg arbejder så meget med best case scenario, at jeg nogle gange sætter et så højt ambitionsniveau for mit liv, at det kan være svært at indfri. Og på vejen derhen får jeg taget nogle overilede beslutninger, som så får nogle vanvittige konsekvenser for mig. Heldigvis kan disse episoder jo så omdannes til et pragtfuldt stand-up show’, griner Tobias.
Som altid kan man af Tobias Dybvad forvente et gennemarbejdet show med et knaldhøjt teknisk niveau og den stramme og legesyge levering, som han er kendt for. Får man ikke et mere positivt livssyn af showet, er man i hvert fald garanteret halvanden times godt humør.
Levemand er Dybvads fjerde one-man show og følger i kølvandet på ‘Sjov mand – klam personlighed’, 2013, ‘Er det ikke dig fra Dybvad’?, 2015, og ‘Fasser partner’, 2018, som alle har trukket fulde huse. Derudover har Dybvad gennem 11 sæsoner skabt en af TV2 Zulus største succeser med satireprogrammet Dybvaaaaad, hvor han i et mix af satire, parodier og sketches kommenterer på ugens tv.