IDA Comedy Night - Aarhus

Buy tickets for IDA Comedy Night - Aarhus

Venue:

Tivoli Friheden

Show Name:

IDA Comedy Night - Aarhus

Host:

IDA på AU

Artists:

Date & Time:

THURSDAY, NOVEMBER 24, 2022 AT 6:30 PM – 11 PM UTC+08

Show Description:

Kom med til årets sjoveste og mest underholdende aften! Få rørt lattermusklerne, når IDA Østjylland og IDA på AU inviterer til IDA COMEDY NIGHT 2022!
Glæd dig til vores største og sjoveste event! I år er Comedy Night i Aarhus nemlig endnu engang på tapetet! Det betyder, at der er sat rammerne for en aften, hvor lattermusklerne rigtig kan komme i spil. Der er pladser til dig, dine venner og familie!
Vi garanterer endnu engang en aften med smil og latter, når vi åbner dørene op til masser af god underholdning torsdag d. 24. November i Hermans - Tivoli Friheden. Inden showstart vil radiobilerne i Friheden være åben til en lille tur, så den rette stemning kan blive sat.
Program

  • Christian Fuhlendorff har slået sit navn fast som en af landets sjoveste komikere og som vinder af ”Årets Komiker” ved Zulu Comedy Galla 2015. Christian Fuhlendorff er i særklasse, når det gælder at tilpasse sig den situation, han står i, og han underholder dermed altid i øjenhøjde med sit publikum, uanset om han står foran folk fra direktionsgangen eller folkene, der laver det hårde arbejde.
  • Mark le Fevre er en af Danmarks mest efterspurgte komikere. Folket fik for alvor øjnene op for Mark, da han kickstartede sin karriere med internet-sketches. Men efterfølgende har du set ham i TV-succesen Stormester, og ude på landets helt store spillesteder med hans to anmelderroste One-man shows ‘Bøvl’ fra 2019 og ‘Heldig’ fra foråret 2022. Mark har optrådt for udsolgt sale i hele Danmark med ‘HELDIG’, og derfor fortsætter han succesen i efteråret 2022.
  • Tobias Dybvad er en af tidens største og mest populære komikere. Udover udgivelserne af de særdeles velbesøgte One-man shows ’FASSER PARTNER’ og ‘LEVEMAND’ er Tobias Dybvad også frontperson på to af ZULUs absolut største TV-succeser til dato ‘Dyvaaaaad’ og ‘Verdensmænd’. Som stand-up komiker er det Tobias Dybvads evne til at nytænke genren, der har gjort ham populær. Han går altid uden om de værste klichéer, elsker at lege med stemningen i rummet og leverer hudløst ærlige og skarpe jokes, der ofte balancerer på grænsen, men altid hives hjem af hans drengede charme.
  • Ane Høgsberg er et forfriskende pust på den danske standup-scene. Både som værende en af de få kvinder i comedybranchen, og mest af alt på grund af sin gode energi og levende mimik. Med selvironisk distance udleverer hun livet som kvinde af i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin. Ane Høgsberg er også kendetegnet ved at være en grænsesøgende og kompromisløs komiker, som holder af at tale om de mørke sider i mennesket og det der optager os.
    Praktisk
  • Der vil være adgang til salen fra kl. 17:30, hvor radiobilerne desuden vil være åben i parken. Selve showet begynder kl. 19:00.
  • Du skal vise din billet i Hello Fellow appen i døren
    Hvis du har tilkøbt billet til ledsager(e) er det vigtigt, at I møder op i en samlet gruppe, så billetterne kan tjekkes samtidig.
  • Pladserne er ikke nummererede så kom i god tid!
  • Baren i Hermans vil være åben, hvor der kan købes kolde og varme drikke samt lettere snacks. Resten af Tivolis madboder er lukkede og der vil altså ikke være mulighed for at købe et større måltid.
  • Der bliver taget billeder og video undervejs i showet
  • Er du forhindret i at deltage i arrangementet, bedes du melde afbud før afmeldingsfristen.
  • Der er mere end 600 gratis parkeringspladser og nemme tilkørselsforhold til og fra motorvejen. Se mere her: Parkering i Tivoli Friheden

I løbet af aftenen vil der være en pause, hvor der er mulighed for at forsyne sig i baren og møde repræsentanter fra IDA, Akademikernes A-kasse, Lån & Spar Bank samt IDAs forskellige udvalg og fagtekniske grupper, som fortæller om, hvilke muligheder, der er for dig som IDA-medlem.
Vi lover en sjov aften med masser af latterkrampe og flere muligheder for at gå hjem med fede præmier fra vores mange sponsorer!
Hvis du har spørgsmål til eventet, er du velkommen til at kontakte event teamkoordinator Emma på [email protected].
OBS: Ved problemer med tilmeldingen kontakt Lisa Jeggesen på [email protected]. Oplys IDA-nummer og arrangementsnummer.

Buy tickets for this events now: IDA Comedy Night - Aarhus